tirsdag den 31. maj 2011

Gammel kærlighed ruster aldrig....




For et par dage siden hev jeg en gammel og slidt sag frem fra gemmerne, nemlig min højtelskede læderjakke, som har fulgt mig i 12 år. Jeg bar den på min blå mandag (!), og da den begyndte at blive slidt, fik jeg min kære bror til at male lidt på den. Nu er malingen også ved at være slidt af, og jakken ligner mest af alt noget, der burde hænge på et museum - men jeg holder så meget af den og nænner ikke at smide den ud.  Jeg tror, jeg vil blive ved med at bruge den, til den hænger i laser - og når den dag kommer, vil jeg være en meget trist kvinde. Tjah... gammel kærlighed ruster aldrig.

Nå, nu er det tid til at komme videre med eksamensopgave nr. 2 ud af 3. Glæder mig til i aften, hvor den står på 'Jazz, drue og aftentapas' på Café Klædeskabet.

1 kommentar:

  1. Åh den bringer minder frem! Godt at se, at du ikke har smidt den ud!

    SvarSlet