onsdag den 29. august 2012

På gensyn, Danmark


Kufferten er pakket (læs: PROPPET), og jeg er omsider på vej mod Amsterdam. Min fantastisk søde kæreste kører mig derned, og så har vi tre dage sammen, inden han igen vender snuden mod Aalborg (piv). Weekenden skal altså nydes i fulde drag, og der vil derfor bliver stille her på bloggen. Jeg vender dog stærkt tilbage fra Amsterdam i begyndelsen af næste uge, og i mellemtiden kan I jo følge med på Facebook, hvor jeg løbende vil komme med opdateringer. Hej hej og på gensyn, Danmark. 

August Playlist

 
Denne måned har jeg lyttet særligt meget til:
 
Neil Young: Harvest Moon, Graffiti6: Free, Laleh: Who started it, Alina Devecerski: Flytta på dej, Marlon Roudette: Anti Hero, A Kid Hereafter: The Circuits of your Mind, Frank Ocean: Swim good, Panamah: DJ Blues, The Eclectic Moniker: Going to Paris, Fun: Some Nights, Lawson: Taking over me, Keane: Sovereign Light Café, Hymns from Nineveh: Anywhere with you, Niki and the Dove: DJ, ease my mind, M83: Midnight City, Gossip: Move in the right Direction.


tirsdag den 28. august 2012

mandag den 27. august 2012

Topshop ønsker/Amsterdam forberedelser


Godmandag allesammen. Nu er der ikke længe til, jeg rejser til Amsterdam i 3,5 mdr - 3 dage for at være helt nøjagtig. Jeg GLÆDER mig, og i dag har jeg for alvor taget hul på diverse forberedelser. Som en (meget vigtig) del af disse forberedelser har jeg udset mig et par lækkerier fra Topshop, som jeg meget gerne vil have fingre i. Jeg ser virkelig frem til at bo i en by, der byder på nogle lidt mere spændende shopping muligheder end Aalborg - alene det, at der findes BÅDE Topshop og Zara er stort, og jeg kan ikke vente med at opdatere efterårsgarderoben i cykelbyen. Sig endelig til, hvis I har nogle tips/forslag til steder, jeg ikke bør gå glip af, fx fine vintage butikker?
 
Ha' en dejlig aften.

fredag den 24. august 2012

Fredags-treat: Fedt -og sukkerfattige spandauere





Det er fredag, og så skal man forkæle sig selv - ikke? Hvis du har lyst til lidt lækkert (og let) i aften, synes jeg, du skal kaste dig ud i disse spandauere, som jeg eksperimenterede med igår. Jeg var jublende over, hvor lækkert de smagte, til trods for at de er ikke er spækket med fedt og sukker - der skal ikke meget til at gøre mig glad ;-) Ingrediens-sammensætningen giver en let og luftig dej, og jeg er allerede i færd med at planlægge det næste, som skal bages udfra denne opkrift. Men nu til sagen...
 
Til to store spandauere skal du bruge:
 
20 g gær
1 dl. lunkent vand
4 tsk skummetælkspulver (fås bl.a. i Føtex og Superbest)
140 g mel (jeg brugte halv hvedemel/halv fuldkornsmel)
60 g kalorielet mayonnaise
4 tsk buddingpulver (jeg brugte denne)
2 dl. skummetmælk
Flydende sødemiddel
Kalorielet marmelade
 
Gæren udrøres i det lunkne vand. Tilsæt skummetmælkspulver, mel, mayonnaise og lidt flydende sødemiddel. Dejen bliver klistret og kan være lidt svær at forme, men sådan skal den være, for at den bliver optimal, når den er færdigbagt. Del dejen i fire lige store dele, og form to af dem til runde, flade boller. De andre to rulles til pølser, som lægges rundt om de to flader og danner en 'skål'.
 
Pisk buddingpulver med skummetmælk, bring det i kog og rør i det, til det har en cremet konsistens. Smag til med sødemiddel, og kom cremen ned i hullet på spandauerne. Til slut lægges marmeladen ovenpå cremen, og lækkerbiskenerne bages ved 200 grader i cirka 15 minutter. Easy peasy og SÅ mums.
 
Til slut vil jeg ønske Jer en dejlig weekend. Der bliver stille på bloggen i morgen, da jeg i aften drager til vores årlige familie-OL i Galten. Oh yes. London, go home!

torsdag den 23. august 2012

'Nyt' til hjemmet









Meget apropos det sidste indlæg har jeg den seneste uges tid samlet mig et par 'nye' sager til vores lejlighed - 'nye' i anførselstegn fordi det altsammen er genbrug. LP'erne, som lige nu pryder soveværelset, og te-kanden er fra to forskellig genbrugs butikker, og resten af sagerne er købt hos By Frank, en af mine absolutte favoritbutikker her i Aalborg (læs mere om den her).

tirsdag den 21. august 2012

(Home)shopping tip: Etsy











For tiden er jeg ret optaget af at søge på nettet efter lækre sager og masser af inspiration til hjemmet, da jeg synes, vores lejlighed trænger til et frisk pust og lidt omdekorering hist og her (den følelses kender I sikkert til?). Udover at følge troligt med på denne blog, som jeg synes er noget så inspirerende, spejder jeg ofte efter nye ideer på webshoppen Etsy, som byder på alverdens fine og finurlige sager til både hjemmet og garderoben, solgt af private såval som firmaer. Der er nærmest ikke det, som ikke findes derinde, og den er meget anbefalelsesværdig - men pas på; det er en tids(-og penge)røver. Så er I advaret ;-)

Happy hunting!

søndag den 19. august 2012

Look of the day: Pastel og platin






Sådan her så jeg ud i aftes, hvor J og jeg afholdte vores ugentlig 'date night'. Den stod på dejlig mad efterfulgt af 'The Dark Knight Rises' i biografen. Normalt er voldlige action-film ikke just min kop the, til J's store ærgrelse, men jeg er helt oppe at ringe over Batman-filmene, særligt 3'eren. Der er et eller andet ved Christopher Nolans måde at lave film på, som virkelig tiltaler mig - og så gør det jo heller ikke noget, Christian Bale er ret så pæn - med mums på!

Som I måske kan se, har jeg i øvrigt været et smut ved frisøren, hvor jeg fik klippet en del af og opfrisket platin-farven. Når mit hår er så lyst, som det er for tiden, kan jeg bedst li', at den har et gråligt skær og ikke bliver for gul. Jeg krydser fingre for, det holder et godt stykke tid.

Top: Gina Tricot, Pants & Belt: Vintage, Shoes: H&M, Watch: Marc by Marc Jacobs

lørdag den 18. august 2012

Instagrams







1. Pæne haveblomster, som jeg fik af min søde veninde. 2. Et hjerte på neglen. 3. 'Det' 'Richs, der drik's' - retro-kaffe, købt på Aalborg Historiske Museum. 4. Hyggelæsning på altanen. 5. Meget simpel og sund mad, men ikke desto mindre en af mine favorit-retter. 6. Farverige LP'er, som pynter i vores soveværelse. 7. Outfit fra i aftes, som blev tilbragt i selskab med Burhan G, Kato, Nik og Jay og en veninde. Så sjovt! 8. Shopping til håret. 9. Burhan G in action. 10. Pæææææne Jay. Suk. 11. En stak lette pandekager. 12. Gamle syltetøjsglas, som nu er blevet kaffe- og the beholdere.

Ha' en rigtig dejlig lørdag!