onsdag den 29. februar 2012

Pastel-coloured hair






Jeg er virkelig, virkelig vild med pastelfarvet-hår-trenden (måske fordi, den minder mig om Spice Girls tiden og de glade halsfemsere, hvor jeg drømte om at få pink spidser, så jeg kunne ligne Baby Spice - hvem ved). Jeg ville ønske, jeg selv havde modet til at springe ud i det som tøserne på billederne. Hvad synes I?

tirsdag den 28. februar 2012

Kiwi/Pineapple smoothie



Dagens søde indslag. Jeg ved godt, at jeg ikke ligefrem har opfundet den dybe tallerken med den her smoothie, men jeg vil alligevel dele den med jer, da jeg synes, den har sådan en fin farve og smager dejligt af sommer. Til ét glas brugte jeg tre kiwier og ca. to skiver frisk ananas, som jeg blendede sammen med lidt knust is, ca. 1 dl. Cheasy vanille yoghurt, en halv banan og lidt hørfrøolie. Som den sukkergris jeg er, tilføjede jeg lidt kakaopulver og hakket chokolade på toppen for at gøre det endnu mere sødt og lækkert. Uhm.

mandag den 27. februar 2012

Manspiration: Nick Wooster








Hello lovlies.

Hermed et nyt tiltag på bloggen: 'Manspiration' - indlæg, hvor jeg viser jer nogle af de männer, jeg synes, er allercoolest. Efter min mening kan man nemlig sagtens blive inspireret af det modsatte køn - og så kan man jo desuden lige flashe lidt billeder for kæresten, hvis man synes, hans garderobe trænger til et pift ;-)

Jeg var ikke i tvivl om, at Nick Wooster, som er 'Men's fashion director' hos Bergdorf Goodman, skulle præge det første 'Manspiration'-indlæg; jeg synes, han er så mega sej sej sej, at jeg slet ikke kan sætte ord på det - hans tatoveringer, hans evne til at kombinere elegance og farvespræl, ja, jeg kunne blive ved... Cool med cool på!

søndag den 26. februar 2012

Good Day Sunshine


Ih, er det ikke fantastisk, som solen skinner, og luften dufter af forår i dag? Det synes jeg! Jeg er i et totalt dejligt, lalleglad-agtigt humør, og jeg synes, at 'Good day sunshine' med The Beatles er et meget passende nummer at lytte til på sådan en glad og solrig søndag - så tag da lige og lyt til den HER.

lørdag den 25. februar 2012

Dagens outfit og en lille smule Aros









Hermed dagens outfit og en smule mobilos billeder fra en skøn, skøn dag, som er blevet tilbragt i Århus i selskab med søde brødre, svigerinder, kærsten samt et stk niece og et stk nevø. Vi var bl.a. et smut på Aros, som er et sted, jeg elsker at besøge. Resten af aftenen står på sofahygge med ham, jeg kan li' - dejlig lørdag! Håber også, I nyder den.

Cardigan: Zara, Trousers: H&M, Boots & necklace: vintage

Lørdagsønske: Sam Edelman pumps


På denne grå lørdag drømmer jeg om disse fine, forårsfarvede pumps fra Sam Edelman. Ja tak.... De koster ca. 1300 kr. og kan købes her.

Nu vil jeg gøre klar til en tur til Århus i selskab med min kære bror og skønne niece. Hav en dejlig lørdag, ladies...

torsdag den 23. februar 2012

Fredagstoner: The Majority Says


Godmorgen. Hermed lidt dejligt musik til at kickstarte fredagen. Du kender måske nummeret '114' med svenske The Majority Says fra en Viasat reklame - det var i hvert fald der, jeg hørte dem første gang. Jeg måtte straks finde dem på Spotify, og nu har jeg voldlyttet til de fleste af deres numre. Du bør helt bestet klikke på billedet og lytte til '114'.

Glædelig fredag!

Moschino Cheap and Chic AW12


So far er Moschino Cheap and Chic kollektionen en af mine favoritter fra London FW. Jeg synes, det er så dejligt sjovt, fint og feminint - og så ville jeg i øvrigt elske at eje kjolen i nederste venstre hjørne. Se mange flere kollektioner fra London Fashion Week lige her.

onsdag den 22. februar 2012

Chokolade/banan smoothie - og lidt om yoga



Godaften de damer....

Som jeg skrev på bloggens Facebook side tidligere, skulle jeg til min allerførste yoga-time her til aften, hvilket jeg var meget, meget spændt på. Det var næsten umuligt at få slæbt mig selv ud ad døren i regnen og stormen, men jeg er glad for, jeg kom afsted; det var nemlig super rart og afstressende og endda god træning for mullerne, kan jeg mærke. Skønt. Jeg skal helt bestemt afsted næste onsdag!

Nå, nu sidder jeg på sofaen og ser trash-TV i selskab med en chokolade/banan smoothie, som jeg biksede sammen, da jeg kom hjem. Jeg brugte en hel banan, som jeg blendede sammen med knust is, et glas Cheasy vanille yoghurt og kakao pulver uden tilsat sukker. Til sidst toppede jeg smoothie'en med lidt revet chokolade. Mums! Hvis man ikke går op i det der med kalorierne, kan man erstatte yoghurten med vanille- eller chokoladeis. Enjoy...

tirsdag den 21. februar 2012

Pretty Pastels


Bliver man ikke glad? Jeg glæder mig til et sukkersødt og pastelfarvet forår!


Klik for at komme til produkterne.

mandag den 20. februar 2012

Drømmesko


Åh, jeg synes, disse sko fra Stine Goyas ss12 kollektion er noget så smukke og ville ønske, jeg lige havde 1600 kr. tilovers i månedsbudgettet. Hvis du har, så skulle de gerne lande på webshoppen i dag. Suk...

søndag den 19. februar 2012

Lørdagslook




Shirt: Vanessa Bruno (vintage), Jeans: Basslike, Heels: Office, Watch: Marc by Marc Jacobs

lørdag den 18. februar 2012

Queenstown køb






New Zealand er, efter min mening, ikke just noget shoppe-mekka, medmindre man er på udkig efter vandrestøvler eller fleecetøj  ;-) Måske lidt en overdrivelse, men selv i de større byer som Wellington og Auckland var der ikke mange butikker, der fangede mit falkeblik. I Queenstown faldt min svigermor og jeg dog over en helt fantastisk butik med både tøj og interiør, og vi tilbragte cirka to timer derinde. Jeg endte med at købe disse jeans fra Basslike samt de to bluser, som er vintage.

Overvejer, om jeans'ne skal indvies i aften, hvor jeg skal til indflytterfest.. evt. sammen med den hvide top...? Hmm.

Happy Saturday!

fredag den 17. februar 2012

Fredagstoner (og lidt frustration)


Ih! Memory-card'et til mit kamera er gået i stykker, så jeg kan hverken vise jer de outfit-billeder, jeg tog i morges, eller de fine ting, jeg købte i Queenstown, som jeg havde planer om at flashe ;-) Må ind og have fat i et nyt i morgen. Indtil da, får I lige et link til en sang, jeg elsker meget højt for tiden (og som I sikkert allerede kender), nemlig 'Somebody that I used to know' med Gotye.. Rimelig sej video også, i øvrigt.

Ha' en skøn fredag!