tirsdag den 31. juli 2012

Ny favoritshop: Ruche










Jeg er faldet pladask for webshoppen shopruche.com, som jeg er blevet bekendt med via yndlingsbloggen. Det er en ultrapiget butik, som udover lækkert, vintage-inspireret tøj og pæne sko og støvler, indeholder et hav af fine sager til hjemmet - I ved, den slags, som man ikke vidste, man manglede, men som man pludselig ikke kan leve uden. Jeg er særligt tosset med de mange sjove og hyggelige bøger, som jeg synes, ville være perfekte som gaver.

mandag den 30. juli 2012

Vintage i Firenze









I Firenze faldt jeg over den fineste og mest inspirerence secondhand-butik, jeg nogensinde har set, og jeg var nødt til at fotografere den til Jer. Gucci tasker, Dr. Martens støvler, Converse All Star sko, Jean-Paul Gaultier kjoler samt billige og særprægede styles - der var det hele. Alene indretningen, som var bygget op omkring gamle træpaller og pyntet med emaljeskilte, var fantastisk, og hvis hele min kære familie ikke havde siddet udenfor på en kantsten og ventet utålmodigt, kunne jeg med garanti have tilbragt timer derinde. Heldigvis for min pengepung blev det dog 'kun' til cirka tyve minutter og et enkelt par støvler.

søndag den 29. juli 2012

Look of the day: solgul søndag




Jeg nyder en hyggelig og afslappende søndag, inden den i morgen står på arbejde. Dagen har bl.a. budt på dejlig brunch og masser af tøsesnak i selskab med et par veninder, og om lidt står den på meget tiltrængt træning. Tænk, jeg ser ligefrem frem til en tur på løbebåndet efter 2 uger med nul fysisk aktivitet og alt for meget pizza - det går sikkert hurtigt over, så det må udnyttes.

Glædelig søndag.

Knit: H&M, Skirt: Vero Moda, Boots: Vintage, Purse: Marc by Marc Jacobs

lørdag den 28. juli 2012

Italienske øjeblikke















Så er jeg tilbage i Danmark efter to enormt dejlige uger i Italien med familien og min J. Ih, hvor er her koldt og gråvejrsagtigt. Vi tilbragte en uge på vingård i henholdsvis Umbrien og Toscana, hvor jeg er kommet meget, siden jeg var en lille én, og det var lige så fantastisk som altid. Som I kan se på billederne, er meget af tiden gået med selvforkælese og total livsnydelse; utallige timer ved poolen, masser af italienske lækkerier og Chianti vin i lange baner. Derudover har jeg fået shoppet lidt, og jeg viser Jer naturligvis mine nye sager en af dagene. Jeg havde håbet på mulighed for at blogge i løbet af ferien, men vi var uden internet, så det måtte jeg desværre opgive. Jeg skal forsøge at rode bod på det den kommende tid. Allerførst vil jeg dog indhente lidt søvn, pakke ud (og studere mine køb), og nyde en stille lørdag aften i selskab med Sushi og J.

fredag den 13. juli 2012

Holliday Essentials/Arrividerci








Jeg håber ikke, I er alt for træt af min ferie-snak, men det fylder altså temmelig meget i mit bette hoved lige nu. Bare rolig; dette er det sidste indlæg, inden jeg drager sydpå om et par timer.

På billederne ser I nogle af de ting, som har en æresplads i min kuffert, dvs. sager, som jeg absolut ikke kan undvære på min ferie: 1. Masser af læsestof, nærmere betegnet Anne B. Ragdes trilogi. 2. Diverse solbriller. 3. Biotherms solcreme til både krop og ansigt - jeg synes, den er fantastisk, fordi den ikke er fed, og så dufter den sommerligt. 4. Min nye bedste ven: Even better clinical creme fra Clinique, som reducerer pigmenteringer. 5. De bedste hårprodukter fra Kevin Murphy, som jeg (og mit hår) er dybt afhængig af. 6. Mit nye og dejligt lilla kamera, som I nok skal høre en masse mere om, når jeg er tilbage. 7. Et par breve af min favorit-te.


Kan I have det vidunderligt. Arrividerci!

Holliday Essentials - the music edition



Som en meget vigtig del af ferie-forberedelserne er jeg i gang med at lave en laaaaang playliste med nogle nye og gamle favorit-numre, som jeg synes, passer godt til den lange køretur (jep, vi kører til Italien) samt flade-ud-tid ved poolen. Turboweekend, Kate Nash, og Dolly - der er lidt af det hele, hvilket vist ret godt illustrerer min meget brede musiksmag.  I får endnu en omgang 'Holliday Essentials', inden jeg smutter senere på dagen.

torsdag den 12. juli 2012

Nyt til ferie-fusserne




Jeg er i fuld gang med at pakke til ferien, og hvor er det altså dejligt. I min kuffert befinder sig bl.a. disse farverige sager til ferie-fødderne, som jeg fandt i går i henholdsvis Monki og H&M, til ret så billige penge endda. De pink sandaler fra H&M var på udsalg til 50 kr., de blomstrede fra Monki kostede kun 80 kr., og de lysgule sneakers 180. Dét kan man jo næppe sige nej til. Nøj hvor jeg glæder mig til at lufte mit nye fodtøj i et klima, der passer lidt bedre til det end det danske.

onsdag den 11. juli 2012

Birthday Wishes


Min fødesldag nærmer sig, og i år skal den fejres under sydens sol i selskab med mine allerkæreste. På fredag tager jeg nemlig på vingårdsferie i Italien i to uger sammen med ham den søde og min familie. Så dejligt. At det snart er fødselsdagstid har givet mig anledning til at drømme om diverse sager, jeg godt kunne tænke mig, og her har jeg samlet et par af mine ønsker.

mandag den 9. juli 2012

Look of the day // Instagram edition





Grundet tidsnød må I i dag nøjes med en Instagram/spejl-edition af dagens outfit. Fesent, I know, men det er bedre end ingenting, tænker jeg. Jeg er på vej til Videbæk for at besøge en god veninde i hendes hjemby. Vi skal sludre, lave dejlig mad, spise masser af lækkerier, se film - og jeg glæder mig.

Top & Trousers: H&M, Sandals: Fornarina, Belt: Vintage