lørdag den 10. september 2011

Brownies




Det er ikke så tit, jeg laver kaloriepakkede kager, men igår, hvor vi havde min bror og svigerinde på besøg, fik jeg sådan en lyst til at lave brownies - og der blev for en gangs skyld ikke sparet på kalorierne (som billederne Mums.

Du skal bruge:
150 g hvedemel
250 g smør
250 g sukker
150 g chokolade
4 æg
3 spsk. kakao
200 g hakkede nødder (jeg brugte hasselnødder)

1. Smelt smøret sammen med chokoladen i en gryde (ved lav varme), og lad det køle af).
2. Pisk æg og sukker til en hvid, luftig æggesnaps.
3. Bland mel, kakao og nødder sammen, og vend det forsigtigt i æggesnapsen. Vend dernæst forsigtigt den afkølede chokoladeblanding i.
4. Hæld dejen i en smurt, firkantet form (ca. 20 x 30 cm.), og bag i ovnen ved 175 grader i ca. 35 min.

Jeg lavede en glasur af flormelis, vand og kakao, som jeg smurte på kagen, da den var kølet af, og så blev den skåret i firkanter og serveret sammen med forskellige bær og vanilleis.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar