fredag den 26. oktober 2012

Pandekager med et strejf af jul



 
I dag har jeg atter lavet pandekager, og jeg spiste dem til aftensmad - bare fordi det er fredag. Jeg kom til at tænke på the good old days, hvor min mor af og til lavede sine fantastiske pandekager, og vi spiste dem med syltetøj og sukker, når det var fredag. I dag ville både jeg og min mor nok vælge en sundere kombi, men det smagte godt, og det var skisme hyggeligt.
Fredagens pandekager blev som sædvanlig lavet af æg, skummetmælk, havregryn, lidt groft hvedemel, bagepulver, kardemomme og flydende sødemiddel. For at prøve noget nyt tilsatte jeg kanel samt en håndfuld finthakkede pinjekerner, og vupti duftede det af jul i hele hytten. Det var egentlig ikke meningen, jeg ville lave julepandekager, men siden der snart kun er en måned til december, passer det vel meget godt. Ih, hvor jeg glæder mig til julens mange kagebagerier.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar