mandag den 8. oktober 2012

Bønnesalat med bulgur / Back on track




Efter en weekend med lidt for meget alkohol og greasy mad trængte jeg i dag til noget sundt og grønt, hvilket resulterede i ovenviste bønnesalat. Generelt set har jeg ikke været udpræget god til at holde fast i mine forholdsvis sunde madvaner, siden jeg kom herover, da det har vist sig at være lidt at et projekt at finde frem til gode råvarer, som svarer til dem, jeg plejer at bruge derhjemme. Simple ting som hakket kylling/kalkun og godt, groft brød er umulige at finde, og jeg mangler dem enormt (lige nu har jeg heldigvis stadig et mini-stykke tilbage af min mors hjemmebagte rugbrød, som jeg medbragte fra DK). Derudover har jeg ikke trænet i over en måned, da det er aaaaalt for dyrt, men nu er det på tide at komme 'back on track', løbe en masse og finde de sunde vaner frem igen. Min krop trænger til det.
 
Nu til salaten. Egentlig brugte jeg slet ikke bulgur, da jeg ikke kunne finde det i supermarkedet, men heldigvis fandt jeg en god fuldkornsris-blanding, som fungerede fint som erstatning. Bønnerne blev stegt i lidt olie sammen med hakkede gulerødder og et fed hvidløg, til det hele var mørt. Da risene var færdigkogte, blandede jeg dem sammen med de stegte bønner og satte det hele på køl en halv times tid, hvorefter jeg tilsatte tomater, rød peber, lidt hakkede mandler og oregano. Jeg synes, bønner kan sættes sammen med det meste, så der er ikke mange grænser for, hvordan salaten kan varieres; næste gang tror jeg, jeg vil tilføje lidt sødt, f.eks. i form af hakkede vindruer eller blåbær.

Velbekomme og fortsat god mandag aften.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar