søndag den 28. oktober 2012

Oh you pretty things: Amsterdams fineste frisør?







I går var jeg igen forbi Oh you pretty things - en frisør, som jeg er overbevist om, MÅ være Amsterdams fineste og hyggeligste. Jeg syntes, jeg ville fotografere den til Jer, men det måtte desvære blive med mobilen, hvilket forklarer den dårlige kvalitet. Det er svært at se på billederne, hvor hyggeligt, der egentlig er, men jeg håber, de giver Jer en idé. Frisøren er opkaldt efter dette David Bowie nummer, og væggene er pyntet med små fine billeder af netop David Bowie samt Elvis Presley og andre kunstnere. Alt interieuret har et vintage-præg, der hænger en kæmpe discokugle i loftet, og når man får vasket hår, kan man nyde en gammel film, som kører på væggen (i går var det Footloose). Lige et sted for mig.
 
Nu vil jeg på støvle-jagt, og hvis jeg når det, står den på en tur i biografen senere - de viser Jagten med gode gamle Mads M.
 
Hav en rigtig rar søndag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar