Velkommen indenfor hos Juffrouw Splinter, en af Amsterdams mange perler - en fin og firlig butik med et hav af særlige fund. Her findes en vidunderlig blanding af gammelt porcelæn, fine rammer, vintage køkkengrej og retro legetøj. I kælderen er der fyldt med gamle og charmerende møbler, og jeg gad personligt godt eje hvert og ét af dem. Jeg tror søreme lige, jeg skal et smut forbi denne butik i december, inden jeg smutter til Danmark igen, og hapse et par sager med hjem. På dagens tur var jeg i øvrigt forbi min yndlings vintage butik her i byen (so far), Episode, og I kan tro, jeg fik et par lækre sager med derfra - dem får I at se en af dagene.
Jeg burde nok egentlig blive i min seng, men I aften trodser jeg atter sygdommen og tager ud for at få et par øl med nogle rare mennesker - jeg krydser fingre for, det ikke bider mig i r**** i morgen.
Ha' en fantastisk lørdag aften.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar