søndag den 9. september 2012

Søndagstoner (og et filmtip)


Jeg er en smule ramt i dag efter en gang spontan 'bar-hopping' i aftes/nat, så det er ikke det mest kreative indlæg, jeg her disker op med. Ikke desto mindre vil jeg opfordre Jer til at klikke på kassettebåndet og lytte til Neil Young's fantastiske Helpless. Jeg genopdagede nummeret for et par dage siden, hvor jeg så filmen Away from her hvori den - og i øvrigt mange andre dejlige sange - indgår, og i dag har den spillet på repeat i mine ører. Nu vi er i gang, vil jeg så også lige opfordre Jer til at se netop Away from her. Det er en virkelig smuk og rørende fortælling, og soundtracket indeholder udover Helpless bl.a. en anden Neil Young favorit, nemlig Harvest Moon. Jeg vil dog advare imod at se den, hvis man i forvejen har lidt let til tårer, fordi man fx er langt væk fra kæresten - det er en TUDER, og jeg flæbede fra start til slut (men den var alle tårerne værd). Ha' en dejlig aften, darlings.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar