Så er jeg så småt ved at være på plads i mit lille nye hjem her i fantastiske Amsterdam. Jeg har haft den dejligste weekend i selskab med min søde J; vi har shoppet, drukket kaffe, hygget, spist lækker mad, drukket vin, set på pæne huse og travet kilometer efter kilometer langs de mange smukke kanaler. Som jeg tidligere har nævnt er dette første gang, jeg er i Amsterdam, og jeg overdriver vist ikke, når jeg siger, at det var hovedkuls forelskelse ved allerførste blik - i hvert fald fra min side, jeg ved jo ikke, om Amsterdam har det på samme måde med mig. I dag er J vendt hjem til Aalborg (snøft), og straks han var ude ad døren hoppede jeg op på min cykel og satte kurs mod centrum og lidt trøste-shopping (det er vel bedre end trøste-spisning, ikke?). Jeg har fået mig en masse lækre sager, og dem får I selvfølgelig at se en af de næste par dage.
I morgen starter jeg mit praktikforløb hos Royal RepubliQ, og jeg er vanvittigt spændt - ikke mindst på, om jeg og min cykel kan finde vej igennem Amsterdams mylder. Wish us luck!
Vildt smukke billeder - vidste slet ikke, at der var så smukt i Amsterdam, men det skal da helt sikkert besøges engang :)
SvarSletwww.itsmypassions.dk
Nej, vel? ;-) Det vidste jeg heller ikke, så jeg blev SÅ positivt overrasket - helt bestemt et besøg værd!
SvarSlet