Det er fredag, og så skal man forkæle sig selv - ikke? Hvis du har lyst til lidt lækkert (og let) i aften, synes jeg, du skal kaste dig ud i disse spandauere, som jeg eksperimenterede med igår. Jeg var jublende over, hvor lækkert de smagte, til trods for at de er ikke er spækket med fedt og sukker - der skal ikke meget til at gøre mig glad ;-) Ingrediens-sammensætningen giver en let og luftig dej, og jeg er allerede i færd med at planlægge det næste, som skal bages udfra denne opkrift. Men nu til sagen...
Til to store spandauere skal du bruge:
20 g gær
1 dl. lunkent vand
4 tsk skummetælkspulver (fås bl.a. i Føtex og Superbest)
140 g mel (jeg brugte halv hvedemel/halv fuldkornsmel)
60 g kalorielet mayonnaise
4 tsk buddingpulver (jeg brugte denne)
2 dl. skummetmælk
Flydende sødemiddel
Kalorielet marmelade
Gæren udrøres i det lunkne vand. Tilsæt skummetmælkspulver, mel, mayonnaise og lidt flydende sødemiddel. Dejen bliver klistret og kan være lidt svær at forme, men sådan skal den være, for at den bliver optimal, når den er færdigbagt. Del dejen i fire lige store dele, og form to af dem til runde, flade boller. De andre to rulles til pølser, som lægges rundt om de to flader og danner en 'skål'.
Pisk buddingpulver med skummetmælk, bring det i kog og rør i det, til det har en cremet konsistens. Smag til med sødemiddel, og kom cremen ned i hullet på spandauerne. Til slut lægges marmeladen ovenpå cremen, og lækkerbiskenerne bages ved 200 grader i cirka 15 minutter. Easy peasy og SÅ mums.
Til slut vil jeg ønske Jer en dejlig weekend. Der bliver stille på bloggen i morgen, da jeg i aften drager til vores årlige familie-OL i Galten. Oh yes. London, go home!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar