Nogen som mangler ideer til onsdagsaftenmåltidet? I så fald vi jeg anbefale denne nemme og sunde asiatisk-inspirerede ret, som smager noget så lækkert. Opskriften er Louisa Lorangs og fundet på Femina.dk, men for en god ordens skyld får I den også her:
Til to personer skal du bruge:
300 gram svinekød i strimler
1 broccoli i buketter
saften af en limefrugt
3 spsk. sesamfrø
1/2 dl. soja
1 fed hvidløg, presset
2 spsk. lys eddike
2 tsk. sukker
1 tsk. chiliflager
Sesamfrøene ristes på en varm, tør pande i cirka et minut. Lad dem køle af og knus dem evt. let i en morter. Rør dem sammen med soja, hvidløg, sukker og chili. Herefter steges kødet i lidt olie på en varm pande eller i en wok. Tilsæt broccolien, og steg lad det hele stege, til kødet et gennemstegt og broccolien mør. Tilsæt cirka halvdelen af sesamdressingen, lad retten stege et par minutter mere, og smag til sidst til med limesaft. Jeg valgte basmati ris som tilbehør (med resten af sesamdressingen på), men en gang nudler ville også klæde retten godt. Velbekomme og god onsdag aften.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar