Jeg var et smut forbi Gina Tricot i eftermiddags, hvor jeg faldt over disse fine jeans og den pæne gule øjenskygge, som jeg glæder mig meget til at afprøve. Det er sjældent, jeg finder jeans, som jeg synes, sidder perfekt, men disse er virkelig et hit - så tak, kære Miss Tricot.
Jeg er i øvrigt lige nødt til at kommentere på The Hunger Games, som kæresten og jeg var inde og se igår; IH, hvor synes jeg, den er fed. På trods af, at der går en del fighting og blodbad i den til tider, var jeg så fascineret af konceptet og historien, at jeg nærmest sad med åben mund hele vejen igennem. Jeg har hørt ret mange delte meninger om den, og det er nok smag og behag - men uanset om man synes, filmen er god eller ej, kan man vist ikke komme udenom, at historien er ret så genial. Varme, varme anbefalinger herfra.
Ha' en rar lørdag, de damer.
Ihh, jeg ville såååååå gerne se The Hunger Games!!!
SvarSlet- feed blog , Tjek min blog http://agoodiebag.blogspot.com/ har lige startet en læææækker konkurrence :-D