mandag den 4. marts 2013

Pina-vocado smoothie




 
Den alsidige avocado er en vidunderlig frugt, synes jeg, og af mine absolut favoritter i øjeblikket. Jeg spiser den i salater, på knækbrød, i dip og nu også i smoothies. Jeg lavede min egen version af den friske og eksotiske pina-vocado smoothie efter inspiration af denne opskrift, og den kunne godt gå hen og blive en sommer-favorit. Jeg var en smule nervøs for, at sammensætningen af ananas og kokos ville minde mig alt for meget om de Pina Colada'er, jeg drak lidt for mange af i mine teenageår (her tænker jeg især på en tur til Golden Sands, efter hvilken jeg mindes at have tømmermænd i en uge), og jeg tilsatte derfor lidt syrligt, så smagen ikke blev alt for sød.
Til en smoothie brugte jeg en halv frossen ananas, en halv avocado, en lille banan, en kiwi, saften fra en halv citron, en tsk kokosolie, en tsk hørfrøolie, lidt knust is og lidt kokosflager til pynt.
 
Jeg håber, I får en rar tirsdag. Selv er jeg på vej til frisøren, og jeg er ret så spændt, da jeg pønser på en noget kortere frisure. Jeg holder Jer opdateret på Facebook.

søndag den 3. marts 2013

Forsinkede fredagsfavoritter: Forår




Jeg nåede beklageligvis ikke denne uges fredagsfavoritter, da weekenden har været en smule booket op, men I skal ikke snydes - så I får en omgang søndagsfavoritter i stedet. Siden vi i fredags trådte officielt ind i foråret - og siden solen skinner så dejligt over Aalborg i dag - skal foråret være temaet for denne favorit-omgang. Selvom jeg også holder meget af de varme sommermåneder, synes jeg, der er noget helt særligt over denne tid, hvor blomsterne begynder at titte frem, hvor fulglene begynder at pippe, og hvor der er lutter lyse tider at se frem til. Ovenover kan I se, hvilke sager, drinks og toner, jeg har lyst til at forsøde mit forår med.

Wedge sandalerne fra Bianco er feminine og ville sætte et lyst forårspræg på ethvert outfit. Det blomstrede tæppe er fra Urban Outfitters, og jeg har været lige ved at købe det til min re-dekorerede stue. Det blev dog til dette i stedet. Man kan næsten dufte den fine læbebalsam i kulørte farver, som er  fra Figs and Rouge. Beyond Cozy neglelakken fra Essie er en af mine nuværende neglefavoritter, og den hængende 'Sky Planter' fra Boskke flytter snart ind hos mig og sætter et forårspræg på min stue. Cocktailen er en såkaldt Dolled Up Old Fashioned, fundet hos A Beautiful Mess, og passer perfekt ind i tidens Mad Men-hype. Haim er et af mine nye favoritbands, og jeg synes, deres casual retro-pop, som gør mig ret glad i låget, passer perfekt til lune forårsdage. Ovenover kan I lytte til 'Falling' og 'Don't save me'. Jakken fra Topshop forener to af mine favorit forårstendenser, nemlig læder og blomster, og de dejligt old-school solbriller fra Stella McCartney er fine, feminine og også et stort forårshit, hvis man spørger mig. Hav en dejlig forårssøndag.

torsdag den 28. februar 2013

Min Tictail shop



Som med diverse andre apps, sociale medier osv. (Instagram fx) er jeg lidt sent ude, men nu er det endelig sket: Jeg er begyndt at bruge Tictail. Kig forbi min lille online shop her, hvor jeg sælger ud af klædeskabet. Der er både helt nye, ubrugte sager samt brugte genbrugsting, nogle af hvilke jeg har vist Jer her på bloggen - og der er mange flere kjoler, sko, jakker mm. på vej. 

Jeg ser frem til at handle med Jer :-) Og så håber jeg, I får en rar torsdag aften. Min kommer til at stå på 'date night' og dejlig middag med ham, jeg kan li'. 

tirsdag den 26. februar 2013

26. februar: Net-nederdel og nye støvler





Jumper & skirt: H&M, Booties: Bianco (here), Necklace: Topshop

Det var egentlig meningen, dette skulle være et eftermiddags-indlæg, men pludselig løb tiden fra mig - og bedre sent end aldrig, ikke? I dag har jeg luftet ovenviste nye støvletter fra Bianco samt en nederdel, jeg fandt i H&M for en måneds tid siden. Støvletterne kan fås lige her.  Nu har jeg en sen date med Hr. Walter White inden sengetid. Sov rart.

lørdag den 23. februar 2013

Chili con pollo


Som lovet får I hermed en opskrift på den Chili con pollo, jeg lavede i begyndelsen af ugen, og som smagte ret så fantastisk ('pollo' betyder i øvrigt 'kylling på italiensk, hvis nogen skulle være i tvivl). Jeg havde egentlig taget en hel masse billeder af den herlige ret, men mit kamera opfører sig særdeles underligt for tiden og kan finde på at slette billeder uden at været blevet bedt om det - defor må I nøjes med dette ene. I kan finde opskriften (til 1 person) lige her - og lad Jer endelig ikke skræmme af kaffen og kakaoen; det lyder sært, men jeg lover, de gør noget særligt ved smagen, på den ret så gode måde. 

fredag den 22. februar 2013

Fredagsfavoritter: Læder



Mango jacket here, Asos gloves here, Romwe dress here, Topshop shorts here, Mango bag here, Topshop booties here.

Jeg har en ting med læder for tiden, særligt den sorte af slagsen, og jeg har lyst til at erhverve mig diverse nye læderklæder til garderoben - selvom det snart er forår og tid for lysere looks. Derfor syntes jeg, denne fredags favoritter skulle bestå af læder lækkerier, som jeg er fristet af lige nu. 

Jeg vender tilbage i morgen med en Chili con pollo opskrift, inden jeg drager mod Århus, hvor der skal lørdagsfestes med dejlige venner. Happy weekend. 

onsdag den 20. februar 2013

20. Februar: Aztec




Trousers, knit, necklace & booties: H&M, Belt: Vintage, Watch: Urban Outfitters

Som jeg viste Jer på bloggens Facebook side, havde jeg igår et par nye sager med hjem fra H&M. Jeg kan skisme ikke gå ind i den butik uden at bruge penge for tiden - hvor ER der mange lækkerier at finde. To af mine køb blev indviet i dag, nemlig Aztec bukserne og guld-halskæden. Som vist ovenover kommer buks-kuppet også i et andet print, og havde jeg kunnet finde dem i min størrelse, var det blevet til endnu et køb i posen. Måske jeg skulle erhverve mig dem online? Begge par kan findes her.

Ha' en fin onsdag.