tirsdag den 5. juni 2012

Happy polka-dots


Et lille, hurtigt 'hej' og et glimt af, hvordan jeg ser ud i dag. Jeg har netop printet mit projekt, så nu mangler jeg bare at få det afleveret i morgen formiddag. Fantastisk følelse. Nu står den på afslapning og hygge resten af dagen. Jeg kigger ind med et indlæg senere.

Shirt: H&M, Belt: Vintage

søndag den 3. juni 2012

Light snack: Chocoffee mousse




Jeg har ikke de mest spændende og velplanlagte indlæg til jer i disse dage, og det beklager jeg; jeg lover, det ændrer sig, efter jeg har afleveret projekt på onsdag (eller måske før).

I dag vil jeg tippe Jer om en simpel og let snack, som er en af mine allerbedste venner, når jeg skal stille lækkersulten (og det skal jeg tit!) Det er såre simpelt: Skyr eller græsk yoghurt mikses med kakaopulver og knust pulverkaffe (helst af den go'e slags) og vupti, så har man en lækker mokka/choko mousse. I stedet for den klassiske mørke kakao bruger jeg gerne en færdigblanding til varm kakao uden tilsat sukker, da det er lidt sødere og mildere i smagen. Moussen er i øvrigt også en god følgesvend til diverse kager og andre desserter, men så går ideen med 'let snack' selvfølgelig tabt.

Nyd Jeres søndag aften, de damer.

lørdag den 2. juni 2012

I want. I need. Gimme.


Ugens absolutte yndlings-nyhed: Lækker studded læderjakke fra Zara. OH MY, hvor er den flot, og hvor kunne jeg altså godt tænke mig, at den blev min. Den koster 1699 og kan købes lige her.

fredag den 1. juni 2012

Genbrugskøb






I går fandt jeg disse fine genrugssager i en Blå Kors forretning, og de kaldte alle på mig og måtte selvfølgelig med hjem. Jeg blev især glad, da jeg fik øje på de sorte sko i størrelse mini samt det solgule tørklæde, som jeg vil bruge i håret til sommer (hvis den altså nogensinde kommer... igen..)

Jeg håber, I nyder jeres fredag. Personligt er jeg lidt halv-træt af at sidde hjemme og lave projekt (piv), men jeg håber, at jeg kan sætte det sidste punktum indenfor de næste par dage. Det hjælper på motivationen at tænke frem mod sommerferien samt snarligt praktik-eventyr, som venter lige om hjørnet.

God weekend!

onsdag den 30. maj 2012

Om hud(problemer) og Clinique


Der findes (næsten) ikke noget mere frustrerende end hud-problemer. Det er virkelig træls, for at sige det på godt jysk, når man ikke kan kontrollere den del af sit udseende og føler, man skal tværes ind i foundation for at gå udenfor en dør.

På det seneste har jeg været plaget af pludselige pigmentforandringer, som blomstrer løs, så snart mit ansigt bliver udsat for en smule sol, - og med det vejr, vi har haft de sidste dage, har den været virkelig udsat. I dag investerede jeg i 'Even Better' lotionen fra Clinique, som jeg har hørt mange gode ting om. Generelt er Clinique et af mine absolutte favoritmærker, når det kommer til hudpleje, og jeg er stort set aldrig blevet skuffet over deres produkter. Jeg besluttede mig for også at købe den meget famøse BB Cream ('Blemish Balm') i samme ombæring, da jeg længe har overvejet at investere i sådan en fætter, som også skulle være fuld af gode egenskaber, når det gælder ensartet hud. Jeg glæder mig til at afprøve dem begge og skal selvfølgelig nok give jeg en update, når (hvis) jeg ser resultater. I kan læse mere om og købe produkterne på Cliniques webshop.

Har I erfaringer med produkterne? Eller andre BB Creams?

tirsdag den 29. maj 2012

Dagens overspringshandling: Dip-dyed hair



Der findes mange gode overspringshandlinger, når man hedder Tine, og at farve sit hår er en af dem. Jeg har tænkt på at dip-dye mit hår i noget tid, og i dag, da jeg var ved at være godt træt af projektet, smuttede jeg i Kvickly og købte hårfarve, som jeg kom i det nederste af mit hår. Vupti! Det blev ganske vist ikke så lige og jævnt, som jeg havde tænkt (måske skulle jeg have fået en til at hjælpe med at påføre det bagpå?), men da jeg oftest har opsat hår for tiden, tænker jeg ikke, det er det store problem. Ellers må jeg få min søde frisør til at rette det.

Kan I have en vidunderlig aften.

mandag den 28. maj 2012

9 pæne sandaler fra Topshop


Det ses tydeligt på besøgstallene, at I nyder det gode vejr og tilbringer mindst mulig tid foran skærmen. Dét kan jeg godt forstå. Sommer er en sjælden ting i Danmark, så det er bare om at nyde det, inden regnen og de grå skyer vender tilbage. De af Jer, der alligevel kommer et smut forbi, skal dog ikke snydes af den grund, og hvad er mere passende at blogge om lige nu end pæne sommersandaler til brune fusser? Topshop byder på mange fine modeller, og disse ni er mine favoritter. Jeg overvejer stærkt at købe et par eller to. I kan finde dem - og andre fine fod-sager - lige her.