torsdag den 11. april 2013

9. April: Monki Business




Outfittet her er fra i tirsdags, hvor jeg havde en ny strik på, jeg helt har glemt at vise Jer. Den er fra Monki, og jeg fandt den på udsalg til bare 75 kr. Jeg synes, den er ret fin, og jeg glæder mig til, den kan bæres med blot en lille top under (forår, kom hid!). 

Shirt & skirt: H&M, knit & boots: Monki

onsdag den 10. april 2013

Tid til badetøj


Det er snart tid til badetøj. Okay, 'snart' er måske lige optimistisk nok, men jeg har bestemt, at jeg vil være i god tid med årets bikinikøb - og så er det jo i øvrigt rigtig rart at drømme lidt om sol og strand på kolde og grå dage som i dag. Jeg tror, jeg vil anskaffe mig en højtaljet bikini, som fx den med stjernerne fra Topshop eller den blomstrede fra Urban Outfitters; det er så fint og feminint, og så fremhæver det hofterne på den helt rigtige måde. Jeg vil desuden supplere med en fin badedragt, og jeg er særligt vild med den blomstrede fra Urban Outfitters og den sailor inspiredede fra J. Crew.
 

mandag den 8. april 2013

Instagrams







@madmusikmodeblog
 
Her får I den sidste nye bunke snapshots fra Instagram, som denne gang er ret spækket med mad. Der har nemlig været en hel del besøg og spisen ude på det seneste, men jeg klager bestemt ikke.
 
1. Fantastisk sushi forret på Restaurant Fusion. 2. Smagen af sommer. 3. Min 'metaljakke' er endelig blevet taget i brug, nu hvor foråret har meldt sin ankomst. 4. Tøsehyggeaften med masser af slik. 5. Et udpluk af mine Amsterdam køb. 6. Sesambarer. 7. Mit sofabord med forårsblomster, Cover og selvfølgelig Mr. Grey. 8. Vaskeægte mandemad (og den meget velsmagende af slagsen) på Restaurant Mest. 9. Sukkerfri og fedtfattige chokoladeboller fra i fredags (se opskriften her). 10. Min kreative brors alternative fødselsdagskage, som portrætterer Michael Jackson og Whitney Houston (hvorfor ved jeg ikke?) ;-) 11. Nye løbesko fra Asics. 12. Specialearbejde med kaffe og mandel/kokos toppe.

søndag den 7. april 2013

6. April: Blonder og herrebukser


 


Top:  Luc, Trousers & Belt: Vintage, Watch: Marc by Marc Jacobs, Boots: Bianco
 
Glædelig søndag. Ovenover ser I mit outfit fra i aftes, hvor jeg var inviteret på date af ham der den søde, I ved. Vi var på Restaurant Mest her i Aalborg og spiste os propmætte i ægte mandemad: Store bøffer, gourmet pommes frites og den bedste bearnaise, jeg længe har smagt. I dag er der ligeledes blevet voldspist, jeg har nemlig været til fødselsdag hos min kære bror, som havde lavet en ret så fin og kreativ kage (I kan se den lige her).

fredag den 5. april 2013

Fredagsfavoritter: Glad gul

 
Denne uges fredagsfavoritter, som meget apropos gårsdagens indlæg er fuld af farve, sommer og pang. Det er på det seneste gået op for mig, at min garderobe er fyldt med sort, hvidt og gråt og meget tom for farver - hvilket egentlig undrer mig lidt, for jeg var i dén grad en pang-pige i mine teenageår. Måske jeg burde starte projekt-flere-farver med at erhverve mig et køb i en af forårets og sommerens store farver, gul. Jeg er vild med jeans'ne fra Stella McCartney, ananaskjolen fra Topshop samt den asymetriske top fra Zara, som jeg tror, ville gøre sig godt til sommerens festligheder (og dem bliver der mange af for mit vedkommende, for jeg bliver nemlig kandidat snartsnartsnart). Clutchen er fra MCQ Alexander McQueen, og pumps'ne og halskæden fra Topshop.
 
Hav en dejlig aften og en fabelagtig weekend.

torsdag den 4. april 2013

Nyt i garderoben



 






 
Jeg syntes, det var på tide få vist Jer nogle af de køb, jeg har ævlet sådan om, siden jeg kom hjem fra Amsterdam. Jeg har ikke lagt mærke til, at jeg hovedsageligt har købt sort og hvidt (som sædvanligt), før det hele blev linet op på bordet #hvornårlærerjegatbrugefarver. Den hvide blondebluse, som er fra Sisters Point, og øreringene er købt herhjemme. Den sorte skjorte, den stribede skjorte og forårsjakken er fra Zara og sweatshirten og tasken fra Mango. Blusen og shorts'ne er fra den dejlige vintage butik Episode (som har en webshop her). Og så er der mit yndlingskøb: Uret fra ynlings Marc by Marc Jacobs.
 
Nu vil jeg ud og nyde forårssolen og lidt dejlig mad med en lige så dejlig kæreste. Nyd jeres aften.

tirsdag den 2. april 2013

Super sesambarer




 
Jeg har leget lidt i køkkenet her til aften, hvilket har resulteret i de supersøde og supermættende superbarer, I ser ovenfor. De er lavet efter inspiration af en opskrift fra den fantastiske 'Healthy Desserts' app, jeg tidligere har fortalt Jer om (se indlægget her). Jeg brugte de bær, jeg lige havde liggende, men andre bær kan sagtens bruges som alternativ - det er dog vigtigt, at størstedelen af bærerne er tørrede, så konsistensen kan blive fast. Værsgo' - jeg håber, I vil synes om dem.
 
Til cirka 8 barer brugte jeg:
 
150 g valnødder
145 g sesamfrø
Ca. 70 g tørrede tranebær
Ca. 20 g rosiner
Ca. 20 g hinbær (andre bær kan også bruges)
4 spsk honning
3 spsk kokosolie
55 g kokosflager
1 tsk salt
 
Begynd med at riste valnødderne i en dyb pande ved svag varme et par minutter. Kom dem herefter i en blender eller foodprocessor, og blend dem groft. Hæld sesamfrøene på panden, og lad dem riste ved svag varme et par minutter. Kom i mellemtiden bærerne i blenderen, og blend dem sammen med nødderne. Hæld herefter bær og nødder i panden og tilsæt så honning, kokosolie, kokosflager og salt, og rør rundt til blandingen er godt varm og klistret. Kom hele herligheden i en form beklædt med bagepair, tryk den flad med en ske og sæt den på køl i minimum en time. Herefter er det bar' at skære barerne ud i den størrelse, man måtte ønske og naturligvis: At nyde dem. Velbekomme og god aften.