søndag den 31. marts 2013

31. Marts: Cool in the pool




Jeg håber, I nyder påskedagene og den dejlige forårssol. Det gør jeg, kan I tro, men i morgen er det tilbage til specialeræset. Heldigvis vil jeg længe kunne leve højt på de helt fantastiske dage, jeg tilbragte i yndlings Amsterdam i sidste uge. I dag har jeg luftet et par af de køb, jeg havde med hjem i kufferten, nemlig den dejligste sweatshirt fra Mango og et par vintage lædershorts. Jeg viser Jer flere af mine fine nye sager en af de kommende dage.

Sweat: Mango, Shorts: Vintage, Necklace: Topshop, Booties: Bianco

torsdag den 28. marts 2013

Fuldkornspizza med laks, spinat og hytteost



 
Jeg biksede denne pizza sammen for nogle uger siden, og den var et stort hit både hos den kræsne kæreste og undertegnede. Fuldkornsbunden lavede jeg udfra denne opskrift fra iForm, men for en god ordens skyld får I den også nedenunder. Mangler man en pizzasten, som vi gør herhjemme, anbefaler jeg, at man lægger pizzaen på bageparpiret direkte i bunden af en godt varm ovn (uden plade imellem) - så bliver den så dejligt sprød.
 
Fuldkornspizzadej:
25 g gær
2,5 dl lunkent vand
150 g italiensk durummel
250 g fuldkornsmel (jeg brugte en blanding af grahamsmel og fuldkornshvedemel) 
1 tsk fint havsalt
 
Opløs gæren i 0,5 dl af vandet, og rør 2 spsk af durummelet i. Stil blandingen til hævning under et klæde i en halv time. Bland herefter resten af ingredienserne i, og ælt dejen godt, til den er lind og smidig. Flad så dejen ud på et stykke bagepapir, til den er så flad og tynd som muligt - eller del den alternativt i fire mindre pizzaer.
 
Pizza med laks, spinat og hytteost:
250 g laks uden skind i tern
200 g spæd spinat
4 tomater
1 ds tomatpuré
En halv dåse hakkede tomater med hvidløg
Cirka 5 spsk hytteost til fyld.
 
Jeg startede med at fordele tomatpuréen, en halv dåse hakkede tomater samt fire tomater i tynde skiver på pizzaen, og herefter blev den forbagt ved 230 grader i 6 minutter. Imens sauterede jeg spinaten i olie i en gryde, til den var skrumpet godt, lagde den til afdrypning i en sigte, og pressede godt, til væden var væk. Jeg fordelte så førsy spinaten, hernæst laksen og til sidst hytteosten over pizzaen og bagte den færdig i cirka 8 minutter ved 230 grader.
 
Velbekomme og rigtig god skærtorsdag.

onsdag den 27. marts 2013

Amsterdam Instagrams







Så er jeg tilbage fra en dejlig, dejlig Amsterdam tur, og hvor er det dog fantastisk at komme hjem til et påskevejr, der næsten ligner og føles som forår. Vi brugte en del tid på shopping i cykelbyen, og jeg har købt en masse lækre ting, som jeg har lyst til at vise Jer, men allerførst får I her en bunke Amsterdamske Instagrams (@madmusikmode).
 
1. Fint vindue hos cupcake-café og vintage butik The Darling. 2. Vise ord og ægte amsterdamsk souvenir. 3. Husbåd i Jordaan. 4. Forårsblomster. 5. Den bedste souvenir af alle: Ny tatovering. 6. Gigantisk pariserhjul på Dam Square. 7. En af de mange fine kanaler. 8. Ny taske fra Mango. 9. Surf and turf på Restaurant Red, her en halv hummer til forret. 10. Og til hovedret: Den bedste bøf, jeg nogensinde har smagt. 11. Cykler, cykler, cykler. 12. En påskegave til mig selv fra Marc by Marc Jacobs.
 
Hav nogle dejlige påskedage.

fredag den 22. marts 2013

21. marts: Meow

 
Det er efterhånden ved at være ret længe siden, der har været outfit billeder her på bloggen, hvilket bl.a. skyldes, at jeg har været syg, i hvad der snart føles som en evighed. Nu er jeg omsider ved at være ovenpå og for alvor klar til at indtage Amsterdam om meget meget snart. Billedet her er fra i går, hvor jeg luftede mine nye H&M katte. Grundet dårligt lys og en lille smule travlhed blev det desværre ikke til den helt store fotosession.
 
Jeg trænger til en pause fra computerskærmen, så den bærbare får lov at holde en lille ferie og blive hjemme i Aalborg. Der vil derfor ikke blive blogget, mens jeg er i Amsterdam indtil på tirsdag, men husk, at I kan følge mig på Intsagram (@madmusikmode) og Facebook, hvor der henover weekenden vil dukke små firkantede fotografier op fra verdens dejligste by.
 
Ha' en rar weekend.

onsdag den 20. marts 2013

Sko drømme

 
Jeg har en kæmpe lyst til at forny min sko-garderobe lige for tiden og drømmer særligt om chunky, farverige og sprælske støvler og sneakers. Heldigvis er der ikke mere end to dage til, jeg smutter til yndlings Amsterdam, hvor der skal shoppes en masse - og mon ikke, der ryger et par sko eller to med hjem i kufferten. Jeg har været forbi et par af mine yndlings sites og udvalgt 11 favoritter:
 

mandag den 18. marts 2013

App anbefaling: Healthy Desserts






Photo source: Greenkitchenapps.com
 
På denne kolde mandag aften har jeg en anbefaling til de af Jer, der ligesom mig elsker søde sager, men som også holder af at eksperimentere med lidt sundere alternativer. Healthy Desserts app'en er lavet af ægteparret bag vegatarmadbloggen Green Kitchen Stories, og for de 32 kr., den koster, får man en lang række spændende og inspirerende opskrifter med udførlige trin-for-trin beksrivelser og vanvittigt smukke billeder ikke mindst. Blandt de mange lækkerier er bl.a. peanutbutter cookies, chili- og chokolade trøfler samt citron- og kokossnitter, og jeg glæder mig til at gå i krig med den første af app'ens opskrifter i løbet af ugen. David og Elsa har desuden også udvilket app'en Green Kitchen, som indeholder et udvalg af deres bud på lækker vegetarmad. I kan læse mere om begge apps lige her.

lørdag den 16. marts 2013

Citronmåne




Jeg håber ikke, I er ved at være træt at kage - og slet ikke af kage, som smager af citron. Her får I nemlig endnu en. Jep, jeg har været i gang med at lave citronmåne; en ægte dansk klassiker, som jeg normalt ikke finder så indbydende, den ligger i sin vakuumpakning på tanken. Men da jeg faldt over Vægtkonsulenternes opskrift på en light version, tænkte jeg, det var en god måde at få brugt lidt af den kæmpe bunke citroner, jeg havde liggende. Jeg blev positivt overrasket over resultatet, og selvom den er lavet på en let dej, smager den frisk og dejligt. I kan finde opskriften lige her. Jeg vil anbefale, at man bruger en ret lille springform - min var en tand for stor til denne portion (jeg lavede dobbelt op af opskriften), hvilket resulterede i, at månekagen blev en tand for flad. 

I aften skal jeg til Lukas Graham koncert med søde veninder, og ih hvor jeg glæder mig. Jeg håber, I også har en dejlig lørdag aften foran Jer.