mandag den 7. november 2011

Mandagsmusik


Hej derude. Som jeg skrev på bloggens Facebook side tidligere på dagen, er jeg pt. i gang med en 48 timers eksamen, som jeg skal aflevere onsdag morgen, og så har jeg været på nyt job her til aften; derfor har der været stille på bloggen i dag. I skal dog ikke snydes for lidt dejlig mandagsmusik. På vej hjem fra arbejde hørte jeg denne skønne sang fra Brasilianske CSS på P3, og straks var jeg i jeg-er-lalleglad-og-synger-med-humør. Enjoy!

Jeg offentliggør vinderen af konkurrencen i morgen, så stay tuned!

søndag den 6. november 2011

Blondie



Sådan så jeg ud i aftes, da jeg drog til min venindes fødselsdag. Som I kan se, besluttede jeg mig for at beholde blondekjolen, som er købt på udsalg hos nelly.com, og den blev parret med et par Jeffrey Campell støvler. Ringene er fra H&M, på nær sløjfen, som er fra Loftet i Aalborg.

Det var en superskøn aften med drinks, dejlige mennesker og kage i langer baner. Nu vil jeg læse lidt til min 48 timers eksamen, som starter i morgen. Hav en dejlig søndag!

HUSK! Konkurrencen slutter i morgen aften.

lørdag den 5. november 2011

Two dresses



Som jeg skrev forleden, har jeg kjoler på hjernen for tiden. Jeg har nu erhvervet mig disse to fra henholdsvis Vila og Nelly og er enormt meget i tvivl om, hvilken en jeg skal vælge at have på til min venindes 25 års fødselsdag i aften. Af hensyn til økonomien er jeg nødt til at returnere den ene, så det er noget et dilemma, kan I nok se. Jeg hælder lidt til blondekjolen med den fine ryg, men på den anden side mangler jeg også en helt klassisk sort kjole. Åh, alle de beslutninger!

fredag den 4. november 2011

Mere Lukas - og lidt om kommentarer....


Her får I lidt mere Lukas Graham til at ende fredagen på... Jeg er, som I vist allerede ved, tosset med ham, og jeg håber sådan, jeg kan lokke kæresten med på Viva i Aalborg d. 11. november.

Og nu til noget helt andet: jeg har fået en del kommentarer på mine indlæg fra Jer på det seneste, og jeg vil lige benytte lejligheden til at sige, at DET GØR MIG GLAD. Positive eller negative, jeres kommentarer hjælper mig til at forbedre bloggen, og det sætter jeg stor pris på - så keep 'em coming!

Bounty


Det er snart fredag aften, og i min verden betyder det 'hej mega lækkersult'. Hvis du ligesom mig har lyst til lidt lækkert men helst ikke vil synde for meget, er her et lille tip: skær et par bananer i skiver, frys dem, dyp dem i smeltet chokolade og rul dem i kokos. Jeg gjorde det forleden aften, og med lidt god vilje, smager det næsten som Bounty-is ;-)

God fredag aften, ladies - og HUSK KONKURRENCEN, som løber til og med mandag!

onsdag den 2. november 2011

Dress hunting


Jeg er på jagt efter en lækker kjole til de kommende måneders mange fester og har disse fire i kikkerten. Jeg er især vild med Topshop sagen, men kan ikke beslutte mig for, om det er lidt for upraktisk at købe så 'vild' en kjole, som kun kan bruges ved særlige lejligheder. Tricky.. very tricky..

tirsdag den 1. november 2011

Velkommen vinter

{I know; jeg har virkelig talent for at lave collager}

Som jeg skrev på bloggens facebook-side, købte jeg igår et par vinterlækkerier, og her er de; en lun frakke fra H&M samt et par støvler fra Pavement. Jeg har ledt og ledt efter en ny jakke, så jeg var helt glad, da jeg fandt denne. Nu kan den der vinter bare komme an.