fredag den 28. september 2012

Look of the day: Oversized denim

 

 
Med dette dagens outfit og et hurtigt 'hej' vil jeg ønske Jer glædelig fredag og en rigtig dejlig weekend.

Shirt & shoes: vintage, skirt: Monki, necklace: H&M, Bracelet: River Island

torsdag den 27. september 2012

I feel used / Asos Marketplace







Her til aften var jeg et smut forbi en af yndlingsbloggene, NEMESIS, babe, under min daglige bloglæserunde. Marie bag bloggen går hovedsageligt i vintage, og hver gang jeg er forbi hendes univers, får jeg lyst til at shoppe vintage-amok. I dag var ingen undtagelse, og vupti endte jeg på Asos Marketplace, hvor jeg faldt over shoppen I Feel Used. Det er jeg glad for, jeg gjorde, for de sælger nemlig en masse fine vintage sager, som vist på billederne ovenfor. Jeg overvejer stærkt at tage på en lille shopping-spree derinde i morgen. Så må jeg bare håbe, I ikke kommer mig i forkøbet og hapser alle de fine fund ;-)

onsdag den 26. september 2012

Look of the day: A splash of purple



Ja, sådan ser jeg altså ud i dag; jeg trodsede kulden, som åbenbart insisterer på at være påtrængende, og hoppede i nederdel. Det var dælme koldt på cyklen i morges, men heldigvis blev det lunere i løbet af dagen. Jeg beklager i øvrigt den dårlige billedkvalitet (og min mærkelig hudfarve?), men lyset var ikke lige med mig, da billederne skulle tages.
 
Egentlig havde jeg planagt, at aftenen skulle bruges på arbejde, men jeg er træt, så jeg tror, jeg vil kravle under dynen, ordne negle, og se Breaking Bad - i øvrigt en serie, som i den grad kan anbefales, men pas på; den er meget vanedannende.
 
Shirt: Vintage, Skirt & Cardigan: Zara, Boots: CL Factory

tirsdag den 25. september 2012

Mexicaner-lasagne med kylling og spinat


Det er vist ved at være på tide med et mad-indlæg her på bloggen. I dag lavede jeg for første gang, siden jeg ankom, et ordenligt måltid mad (indtil nu har jeg stort set levet af havregryn og tørt wannabe-rugbrød). Efter at mine meget søde, italienske roommates har forkælet mig med diverse lækkerier, bl.a. hjemmelavet pizza (på den ITALIENSKE måde, mums), syntes jeg i dag, det var på tide, jeg lavede middag til dem. Jeg ved, de elsker lasagne, så det skulle de ha' - dog med et mexicansk twist og i en lidt lettere udgave. Jeg brugte denne grundopskrift, men i stedet for sødmælk/fløde, tilsatte jeg en dobbeltportion af den 'almindelige' mælk (jeg brugte skummetmælk), hvilket jeg slet ikke synes, gik ud over konsistensen eller smagen. Normalt ville jeg bruge grove lasagneplader, men de var tilsyneladende ikke til at opdrage i mit lokale supermarked. Jeg udelod desuden majsene og tilsatte i stedet en masse friske tomater i små stykker.
 
Buon appetito!

mandag den 24. september 2012

Efterårshyggemad








 
Jeg havde egentlig planlagt at tage outfitbilleder og poste dem til Jer, når jeg kom hjem fra arbejde i dag, men jeg måtte i stedet ty til plan B - jeg var nemlig gennemblødt og vindblæst fra top til tå og inderst til yderst efter hjemcykelturen, og dét var ikke just en syn, jeg synes, skulle deles med Jer. Ja, efteråret er i den grad kommet til Amsterdam; her er mørkt, gråt, koldt, og vådt, og gaderne flyder med gule blade og afknækkede grene. Så længe man er indefor og forsynet med stearinlys, synes jeg nu, sådan et vejr er temmelig hyggeligt (dog må det gerne stoppe, inden jeg skal afsted i morgen tidlig, tak), og det giver mig lyst til at kokkere og forkæle mig selv med efterårsretter og lækre, lune hygge-treats. Hvis I har det på samme måde, kan I måske finde lidt inspiration ovenfor - I skal bare klikke på billederne, så kommer I direkte til de respektive opskrifter.
 
Image sources:

torsdag den 20. september 2012

(Quick) Look of the day: Blondie


Dagens outfit i en quick-udgave, fordi jeg har lidt travlt i dag; jeg skal til Aalborg (ja, den der plan med ikke at skulle hjem i 3,5 mdr. faldt allerede til jorden efter 2 uger uden kæresten, hovsa), og jeg er på vej i lufthavnen lige om snart. 
 
Blondie t-shirten, jeg har på, har jeg helt glemt at vise Jer. Jeg købte den i H&M for en måneds tid siden, og jeg er enormt glad for den, både til et casual arbejds-outfit som i dag og sammen med nederdel og hæle til en aften i byen.
 
Nå, afsted med mig. Der bliver højst sandsyligt lidt stille herinde de kommende dage, da jeg får travlt med at nyde kærestens og familiens selskab i fulde drag. Kan I have en rar weekend.
 
Blazer: Urban Outfitters, T-shirt: H&M, Trousers: Zara

tirsdag den 18. september 2012

Instagrams









1. Fin Gaultier-dåse, som jeg næsten ikke nænner at drikke. 2. Rød (frugt)øl og røde negle. 3. Fine nye armbånd fra River Island. 4. Friskpresset appelsinjuice. 5. Afprøvelse af ny orange-ish læbestift. 6. ENDELIG fandt jeg en butik, hvor jeg kan købe engelske blade og bøger. Juhu. 7. Ny H&M-paraply - gotta love lilla + leopard. 8. Den ene af mine yndlingsstøvler, som tabte sin hæl, da jeg i dag styrtede på cykel (piv). 9. Pæne efterårsfarver i Vondelpark. 10. Ciro, en af mine søde roommates, og hans yndlingsbamse. 11. Min nye hundeskjorte fra Zara. 12. Tømmermændshygge på et tæppe i parken. 13. Hollandsk rugbrød, som bare slet, slet ikke er det samme, som det gode gamle danske. 14. Et lille udsnit af mit skrivebord med  retro accessories, som skal bruges til nogle fine billeder. 15. "Magic Mushrooms"; klassisk Amsterdam. 16. Hyggelige husbåde (som jeg ikke ville have noget imod at bo i) - også klassisk Amsterdam.
 
Der er lidt færre mad-billeder end sædvanligt - eller, rent faktisk er der jo ingen, medmindre man tæller rugbrødet med, og generelt set har der været alt for stille på madfronten herinde de seneste uger. Jeg beklager, men den første tid har været så travl og hektisk og fuld at indtryk, at jeg hverken har haft tid eller overskud til at kaste mig ud i de helt store madlavningsprojekter. Jeg har stort set levet af havregryn og knækbrød, siden jeg kom, men jeg lover Jer, det snart ændrer sig; jeg trænger nemlig gevaldigt til at lege lidt i køkkenet og smage noget ordeligt menneskemad.  

mandag den 17. september 2012

Autum Hair





Som nogle af Jer måske har lagt mærke til, er jeg typen, der godt kan li' forandring, særligt når det kommer til mit hår. Jeg har holdt fast i page-længden i rekordlang tid (4 år, wow), men farven skifter efter både humør og årstid. Selvom jeg er glad for den isblonde farve, jeg har nu, får jeg mere og mere lyst til en mere efterårs-passende farve, i takt med at temperaturen falder, og det bliver mørkere udenfor. Det skal ikke være helt mørkt; efter at have prøvet dét et par gange, har jeg konkluderet, at mørkt hår simpelthen ikke passer til mig. Jeg er nærmere ude i noget mørkblond/honningblond/ombre, og jeg har kigget til de ovenviste billeder for inspiration. Er særligt vild med øverste Miss Olsens farve - hvis man så også bare kunne få hendes ansigt, ville det være prima ;-) Frisørtiden er bestilt, så det bliver spændende at se, hvad det ender med.

søndag den 16. september 2012

Søndagsønsker

 
Søndag + tømmermænd giver en fremragende anledning til at opdatere sig på diverse webshops og føje en masse nye lækkerier til listen over ønskesager. I dag drømmer jeg særligt om de ovenviste ting, en god blanding af glitter, efterårsfarver og lidt at varme sig med: Skjorte fra Mcq by Alexander McQueen, kjole fra Topshop, strik fra H&M, heels fra Jeffrey Campell, kjole fra Stine Goya, støvler fra Topshop, nederdel fra H&M, top fra Topshop og jakke fra Miss Selfridge. Haps!

fredag den 14. september 2012

Min arbejdsplads









Jeg har vist aldrig haft så fin en arbejdsplads som den, jeg er på lige nu (undskyld TDC, børnehave und so weiter), og i dag fes jeg rundt og tog lidt detaljebilleder til Jer, inden jeg smuttede på weekend. Indretningen, som er bygget op omkring loppefund og antikke møbler, er vidunderlig, og så er det dælme heller ikke at kimse af at være omgivet af så mange skønne produkter. Dog er det også potentielt lidt farligt for pengepungen, at der sådan er fristelser, hvor end øjet kigger hen.  
 
Rigtig glædelig fredag!

torsdag den 13. september 2012

Inspiration: 1990'erne

 




 








 
90'erne er tilbage i modebilledet, og jeg elsker det. Skovmandsskjorter, denimshorts, læderjakker, plateausko, isblond og pang-farvet hår, Union Jacks, bare maver, Dr. Martens og Julia Roberts-øjenbryn - what's not to love?  Selvom jeg også nyder at hente inspiration fra f.eks 50'erne og 80'erne, så banker mit hjerte altså særligt for 90'erne, når det gælder både mode og musik, fordi jeg rent faktisk kan huske det årti (jeg er født i '86). Jeg bliver åh så nostalgisk, når jeg kigger på ovenviste billeder og får straks lyst til at finde skovmandsskjorten frem og fyre op for Spice Girls. Så tak mode, fordi du hylder nostagien og minder os om at huske det dejlige fra dengang.